Mere konkret:
Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at arbejde for blandt andre Sønderhaven Mejeri, Halkær Ådal, Vaffelbageren i Mariager, Mou Hotel, Himmerlandskokken og Himmerland Resort – med mange flere.
Men min baggrund stopper ikke ved restaurationslivet. Jeg har også arbejdet som specialpædagog på bosteder for børn og unge, der har brug for voksen støtte. Det har givet mig en anden slags erfaring: tålmodighed, forståelse og evnen til at møde mennesker dér, hvor de er. Kvaliteter, som jeg bruger hver eneste dag – både i køkkenet, i rådgivningen og i samarbejder.
Hvis du har lyst til at høre mere, så kontakt mig endelig. Opstartsmøderne er gratis, uformelle og helt uden skjult dagsorden. Typisk handler de om kollegial sparring, idéudveksling eller en konkret udviklingsopgave, hvor vi vender tingene en ekstra omgang, til det giver mening. Timepris kr. 550,- min. kontrakt på 10 timer.
Med mange års erfaring som både selvstændig, lønmodtager og pædagog har jeg samlet en ret bred værktøjskasse. Jeg kan lidt af det meste – og så er der områder, hvor jeg kan mere end “lidt”. Mine stærkeste sider ligger især indenfor salg, personaleudvikling og det menneskelige perspektiv, der binder det hele sammen.
Og bare rolig – du må meget gerne kontakte mig på mail, SMS eller via kontaktformularen. Telefonen… ja, den tager jeg stadig kun, hvis universet står rigtigt, og min hjerne er forberedt. Men skriv til mig – så lover jeg at vende tilbage.
"Kenneth har virkelig gjort en forskel for os. Han har hjulpet både vores team og mig selv med at få overblik og ro i en travl hverdag. Som konsulent har han givet mig et strategisk indblik, så det hele føles lidt lettere at styre – og medarbejderne har samtidig fået den opmærksomhed og støtte, de har haft brug for.
Han er god til at lytte, stille de rigtige spørgsmål og få tingene til at give mening – på en måde, der føles naturlig og enkel. Vi kan varmt anbefale Kenneth til alle, der vil have både overblik og nærvær i hverdagen."
Daniel Ditmann
Himmerland golf- & spa resort
© 2025 Kenneth Kragelund. Alle rettigheder forbeholdt.