










Mit logo — cirklen med de to K’er — startede egentlig som et helt konkret brændemærke stempel.
Min kone, pigerne og jeg var på autocamper ferie i Italien og besøgte den skønne by Parma,
hvor vi selvfølgelig skulle besøge en lokal skinkemager. Under loftet hang der skinker overalt, og alle sammen havde de et lille stempel med stedets logo.
Det var ikke noget stort eller prangende, bare et enkelt mærke, der viste: Her kommer den fra. Her er der lagt arbejde og kærlighed i.
Min kone syntes, at når nu jeg selv gennem årene har lavet en hel del skinker derhjemme,
så skulle jeg også have mit eget stempel. Så hun fik en lokal smed (Victor) til at lave et til mig.
Stål bukket og svejset så der fremkom to K’er i midten
— enkelt, praktisk og lige til at brænde i en skinke.
Sådan opstod KK-stemplet.
© 2025 Kenneth Kragelund. Alle rettigheder forbeholdt.